Massey Universitys campus i Wellington er en af 3 campusser i New Zealand. Du kan også studere på Massey University i storbyen Auckland og i det naturskønne Palmerston North. Massey University, Wellington, ligger i hjertet af Wellingtons kunst- og kulturdistrikt. Universitetscampus huser ca. 3500 studerende i et køligt og venligt studiemiljø. Desuden ligger campus tæt på de foretrukne studieboliger og Wellington bymidte.
Campus er især kendt for studieområder som business, kommunikation, mode, design, tekstiler, sportsvidenskab, kunst og journalistik. Massey University i Wellington kan også prale af at være New Zealands ældste og mest respekterede institution inden for kommunikation, markedsføring og journalistik.
Campus tilbyder nye og moderne faciliteter, laboratorier og forskellige forskningscentre, som har bidraget til at gøre universitetet højt anerkendt på både nationalt og internationalt plan.
Udover at være New Zealands hovedstad er byen også hovedkvarter for landets regering, børs, reservebank, New Zealands museum og den nationale opera samt symfoniorkesteret. Byen er et sandt knudepunkt for kultur, kunst, innovation og kreativitet og en magnet for folk fra hele verden med interesse for disse områder.
På trods af at Wellington er hovedstaden, er byen kompakt og meget velkommende med sine 500.000 indbyggere. Byen er fyldt med cafeer, butikker og et farverigt natteliv. Wellington-regionen er beriget med næsten 500 kilometer ren kystlinje og giver nem adgang til turistområder som Martinboroughs vinmarker, Sunny Nelson og det smukke Marlborough Sounds.
Om du er bymenneske eller naturelsker, så vil du bestemt forelske dig i den multikulturelle og varme kultur i New Zealand og dets naturlige skønhed.
Når du bor på Massey's eget kollegie, får du den ultimative følelse af at være en del af et ægte studiemiljø. Det giver dig gode muligheder for at etablere et studieliv, hvor du møder folk fra hele verden.
Der findes både boliger med og uden måltider. Der er dedikeret og professionelt personale til rådighed for alle beboere døgnet rundt. Der vil være et team, der bor på studieboligerne, som byder de studerende velkommen, hjælper dem om nødvendigt, skaber et sikkert miljø og generelt giver miljøet en social og sjov atmosfære.
Det er vigtigt at bemærke, at opholdsrummene er røgfrie, og at nogle af dem er alkoholfrie. Beboerne er ansvarlige for rengøring af deres egen bolig og naturligvis for at rydde op efter sig selv i fællesområderne.
Se mere her
Muligheden for indkvartering hos en lokal familie er for dem, der ønsker en autentisk oplevelse hos en lokal familie fra New Zealand. Du bliver medlem af en familie, der støtter dig fra start til slut under dit udlandsophold.
Studerende, der benytter sig af muligheden for indkvartering i en privat bolig, får deres helt eget fuldt møblerede værelse. Dette omfatter:
- Seng med sengetøj, der vaskes ugentligt
- Skrivebord med stol og lampe
- Puder, tæpper og håndklæder
- Gadesrobeskab og skuffer
- Ubegrænset internet
Desuden er der adgang til køkken, badeværelse, toilet, vaskerum, stue og spisestue. Nogle indkvarteringsfamilier har flere værelser, så man kan dele sin indkvarteringsoplevelse med en anden studerende. Familierne er blevet nøje udvalgt og har flere års erfaring som værtsfamilier for internationale studerende.
Se mere her
Det er naturligvis også muligt at finde noget privat såsom en lejlighed, hus eller værelse. Det er sågar en mulighed at leje et værelse i et hostel eller lejlighed med eller uden roommates på følgende links:
Det er vigtigt at sikre sig, at udlejeren er troværdig, og at læse kontrakten grundigt igennem inden man underskriver den, når man søger bolig uden for universitetets egne kollegier og samarbejdspartnere.
Skulle du være usikker omkring nogle elementer af udlejning af privat bolig, er det altid en god idé at kontakte selskabet/personen du udlejer fra eller eventuelt kontakte Tenancy Services New Zealand.
Se flere vigtige oplysninger her